A-Venue var navnet på grundforløbsprøven, for grundforløb 2. Vi havde 5 dage, 5 produkter. Logo, magasin reklame, M65 flyer, mobil hjemmeside prototype og YouTube nonskip ad.
Her er logoet jeg lavede dertil. Jeg elsker selv at “A”et i A-venue er en node og et a, på samme tid, da det jo er et spillested.
Den mobile hjemmeside prototype var en af mine yndlingsprodukter at lave. Jeg synes bare hjemmeside design er så spænende og sjovt, at jeg slet ikke lagde mærke til, at der pludselig var gået 6 timer.
Hvis det kunne være interessant, er der link til den præsentation jeg brugte til grundforløbs prøven herunder. Der går jeg mere i dybden om hvilke værktøjer jeg brugte hvornår.
Da jeg var på billedejagt til magasin reklamen, tænkte jeg meget over, at der skulle være en rød tråd imellem alle produkterne. Derudover synes jeg det ville være sjovt at have historie i fonten “History” var skrevet med.
Alt i alt synes jeg egentlig jeg kom ret godt afsted med. Hvis jeg skulle lave noget om i dag, er det nok, at den ligner en forside mere end en reklame inde i magasinet. Der er også noget med marginerne der godt kunne blive finpudset lidt.
For at visualisere det bedere, er der selvfølgelig et mockup dertil. Jeg synes mockups gør virkelig meget for forståelsen af “the vision”, ligemeget projektet.
M65 Folderen var det værste at lave, men bedste resultat (hvis du spørger mig). Så meget tekst, så mange billeder, så lidt tid.
Derudover havde lærerne et par benspænd: Vi skulle gøre brug af billeder de havde valgt til forsiden (de var ikke ideelle), og vi skulle ændre et eller andet ved dem i Photoshop. Det er bedere visualiseret i præsentationen.
YouTube reklamen var ikke mit største fokus, men jeg synes stadig den blev ganske nydelig. Der skulle igen være en rød tråd igennem alle produkterne, så billedet fra magasinet er også med her.