Suburban var vores generalprøve inden grundforløbsprøven – en kortere, men stadig udfordrende opgave, hvor vi skulle udvikle en visuel identitet for et fiktivt tøjbrand til mænd, der går op i økologi, luksus og lækkert design.
Opgaven bød både på logo, trykt reklame og en Facebook-annonce, og jeg lagde stor vægt på, at der skulle være en tydelig rød tråd mellem de forskellige produkter – både visuelt og stemningsmæssigt.
Der var benspænd, der var billeder fra lærerne (som ikke altid var helt nemme at arbejde med), og der var masser af Photoshop-leg undervejs. Men selvom det var en opgave med fart på, husker jeg den mest som sjov, udfordrende og faktisk ret hyggelig.
Og hey – det var jo bare generalprøven
PROGRAMMER ANVENDT:
Illustrator, Indesign, Photoshop, After Effects
Trykt produkt
Præsentationen
Går du og får lyst til at se præsentationen jeg fremlagde foran klassen og lærerne (og går dybt ned i hvordan jeg har gjort, hvad jeg har gjort), så er det simpelthen din heldige dag! Den ligger nemlig lige bag knappen nedenfor 😀